2024 bliver et godt år
Det er bestemt ikke efter den store lærer bog fra CBS at basere sin forretning på fornemmelser.
Normalt er vi hos Eurojob påpasselige med at basere beslutning og action på grundlag af fornemmelser, og hvad man høre fra kollegaer og konkurrenter.
Men nu tager vi altså chancen – vi ser et arbejdsmarked der pt. virker optimistisk, og vi fornemmer at der er flere jobannoncer end på samme tid sidste år.
Vores fornemmelse bakkes op af tal fra Jobindex. I september 2023 blev der ifølge Jobindex lagt 23.700 nye jobannoncer op på Jobindex. Et markant fald fra første kvartal 2022, hvor der i gennemsnit blev lagt 34.000 annoncer op i måneden. Så vel har der været et markant fald – men allerede i december var der fremgang i forhold til september– således blev der lagt 25.600 nye annoncer op.
Vi har ikke set tal fra Jobindex for januar 2024 – men vores fornemmelse er, at trenden er opadgående.
Og så tilbage til det med at basere forretning på fornemmelse. Vi vælger at tro på vores fornemmelse for markedet og har i vores butik en offensiv tilgang til starten af 2024. Der er mange ting der gør, at vi kan tillade os at være pessimistiske – krig i Ukraine, krig i Gaza, stigende renter osv. Men det tillader vi os ikke - vi tillader os i stedet at være optimistiske.
Vi er kommet godt fra start i det nye år med mange nye og spændende opgaver. Og her bakkes vi op af kolde facts i forhold til at forretningen Eurojob er i vækst. Så vores optimisme er ikke alene på grundlag af fornemmelser.
Vores vækst contra 2023 kan selvfølgelig skyldes dygtige medarbejdere og en god salgs- og markedsførings strategi. Men det kan ikke gøre det, hvis markedet ikke er der. Og vi tror på at markedet er med os.
Det er tidligt at sige det – men vi tager chancen -2024 bliver et godt år.