Medarbejdere fra Vietnam – en succes
Eurojob har gode erfaringer med at hverve international arbejdskraft udenfor EU
- Vi har det sidste års tid kunnet tilbyde vores kunder medarbejdere fra Vietnam, og det har vist sig at være en succes, fortæller indehaver af Eurojob, Lars Tobler
Eurojob har i de senere år haft en succesfuld forretning med formidling af arbejdskraft fra andre lande – primært fra Europa. Forretningsmodellen har været succesfuld, hvilket bl.a. Børsens Gazellepris de sidste to år vidner om. Men for den foretagsomme Lars Tobler, med base i Skjern var det ikke nok. Derfor har Eurojob det sidste år udvidet, således de nu også kan tilbyde international arbejdskraft udenfor EU.
Medarbejdere fra Vietnam
Flere af Eurojobs kunder havde fortalt at de havde gode erfaringer med medarbejdere fra Vietnam. Kunderne fortæller at medarbejdere fra Vietnam generelt er meget arbejdsomme og kompetente. Dialogen med kunderne gjorde, at Lars Tobler og hans medarbejdere begyndte at undersøge mulighederne for at etablere et samarbejde i forhold til medarbejdere fra Vietnam.
Flavius Tarniceriu, HR og rekrutterings Manager hos Eurojob var tovholder på projektet.
- Vi afsøger hele tiden nye muligheder for at rekruttere den rette arbejdskraft til danske virksomheder. Vi blev opfordret til at se mod Vietnam, da flere af vores kunder har gode oplevelser med netop medarbejdere herfra. Vi har en samarbejdspartner i Vietnam, der hjælper med at knytte kontakten til potentielle medarbejdere og som foretager den første screening i forhold til kompetencer. De egnede kandidater går vi så i yderligere dialog med i forhold til deres ønsker og kompetencer, og om det matcher vores kunder og Eurojobs behov, fortæller Flavius Tarniceriu, der de sidste 6 år har arbejdet hos Eurojob.
Klar i løbet af februar
Flavius og de øvrige medarbejdere hos Eurojob begyndte herefter at gå i dialog med Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Eurojob blev herefter certificeret hos SIRI, hvilket gør at man med et varsel på cirka 8 uger kan få etableret en medarbejder fra Vietnam hos en dansk virksomhed.
Godkendelse hos SIRI er første skridt i forhold til at medarbejdere fra Vietnam kan komme til Danmark for at arbejde. Eurojob hjælper desuden med at oprette bankkonto, finde bolig og egnet transport.
- Vi er godt i gang og har en del medarbejdere fra Vietnam hos vores kunder. Til at starte med er det svejsere og slagtere der er kommet herop fra Vietnam. Vi tror på der er et marked for netop de to fagområder, og så er der mange dygtige folk i Vietnam netop indenfor disse fagområder, siger Flavius.
Danmark har en dygtigt faglig arbejdsstyrke, og et tilbagevendende problem eller diskussion er om udenlandsk arbejdskraft nu også er kvalificeret til at udføre fagligt kompetent arbejde i Danmark.
- Dit pas afgør ikke om du er en dygtig elektriker, smed eller slagter. Men for at få lov til at udføre fagligt arbejde som udenlandsk medarbejder er det nødvendigt at få godkendt den uddannelse og erfaring man har fra hjemlandet.
- Vi sørger for få godkendt medarbejdernes certifikater og uddannelse, så de kan gå ind på lige fod med de danske medarbejdere, slutter Flavius.
Billedtekst: Indehaver Lars Tobler (tv) og HR Manager Flavius Tarniceriu tilbyder nu arbedjskraft fra Vietnam til Danmark.