Udenlandsk arbejdskraft skaber vækst
At satse udelukkende på udenlandsk arbejdskraft har vist sig at være rigtigt for vikar- og rekrutteringsfirmaet Eurojob. Vinder igen Børsens Gazellepris
- Tilbage i 2016 besluttede vi at satse på arbejdskraft fra Europa frem for fra Danmark. Vi er 5-6 millioner indbyggere i Danmark contra 360 millioner i Europa. Derfor er mulighederne for at finde de rette profiler statistisk langt større. Men det er ikke noget man bare gør. Vi har gennem årene opbygget et netværk af kontakter i specielt Rumænien, hvor vi i 2018 etablerede kontor og pt. sidder der 5 medarbejdere her, fortæller en glad indehaver af Eurojob, Lars Tobler.
Eurojob vinder for andet år i træk Børsens Gazellepris, som gives til virksomheder der over en 4 årig periode hvert år har fordoblet omsætning eller bundlinje. Eurojob er i dag en international arbejdsplads. Adressen hedder Bredgade i Skjern, men kommer man indenfor på kontoret er der mere international end midtjysk atmosfære. Ud af de 9 medarbejdere på hovedkontoret i Skjern, har 5 medarbejdere en anden baggrund end dansk. Ifølge Lars Tobler er netop medarbejdernes baggrund på kontoret en medvirkende årsag til Eurojobs succes.
De tre B´er - bil-bank-bolig
- At vælge at rejse fra sit hjemland for at arbejde i andet land kan være ret udfordrende. Det danske system er for mig at se noget tungt at agere i. Det er derfor en stor fordel for de medarbejdere, som kommer herop for at arbejde, at de bliver modtaget af folk på kontoret, der selv har prøvet turen. Godkendelse og udfyldelse af diverse papirer, blive godkendt i en bank, finde en bolig og i det hele taget finde sig til rette kulturelt og praktisk. Vi kommer tæt på disse mennesker, og jeg tror også det er noget af grunden til at vi oplever glade og loyale medarbejdere, som får stor ros ude i virksomhederne. Vi hjælper altid med de tre B´er. Bank, bolig og bil, beretter Lars Tobler. Som også fortæller at det kan tage op til 3 måneder før en medarbejder har alt på plads og er godkendt, således at han/hun kan arbejde og modtage løn i en virksomhed. Tobler synes det er for lang tid, og det er medvirkende til at at mindske virksomhedernes fleksibilitet i forhold til at få løst opgaver her-og-nu.
Omkring 90 % af de medarbejdere der arbejder for Eurojob er blevet kontaktet og screenet i hjemlandet og er derefter rejst til Danmark for at udfylde en rolle hos en af Eurojobs kunder. Medarbejderne kommer som nævnt fra Rumænien men der kommer også en del fra Spanien, Italien og Portugal.
Også udenlandsk arbejdskraft i fremtiden
Kan den udenlandske medarbejder tale dansk? Det er et spørgsmål som Lars Tobler og de øvrige medarbejdere oplever hos de danske virksomheder.
-Der er naturligvis ikke mange, der taler dansk inden de kommer herop. Mange vælger at tage dansk kurser som bl.a. sprogskoler tilbyder. Men man kan komme langt med engelsk som hovedparten at vores medarbejdere mestrer.
Årets gazelle pris er den anden i træk og Lars Tobler tror på at Eurojob kan lave hattrick – tre i træk.
Årets gazelle pris er baseret på resultaterne i 2021. 2022 ser rigtig godt ud så det kan godt ende med en Gazelle også i 2023.
Generelt er Lars Tobler optimistisk i forhold til at levere udenlandsk arbejdskraft trods krig og krise.
Ifølge en analyse fra arbejderbevægelsens erhvervsråd i 2021 vil der mangle 90.000 faglærte i Danmark i 2030. De strukturelle udfordringer på det danske arbejdsmarked er Lars Tobler klar til at medvirke til at løse.
- Der kommer til at mangle faglærte indenfor bl.a. byggeriet, der kommer til at mangle på SOSU området. Så jeg tror der vil være nok af opgaver at løse for Eurojob i fremtiden. Vi skal tilpasse os markedet og udviklingen, og det er vi klar til, lyder det fra en af årets vindere af Børsens Gazellepris 2022.